IT-instruks

IT-instruks og instruks om brugen af persondata for Give Golfklub

I denne IT-instruks finder du de regler, der gælder for brugen af Give Golfklub’s IT-systemer samt brugen af de persondata, som Give Golfklub giver dig adgang til, til brug for udførelse af en eller flere opgaver for golfklubben. Persondata er alle data, der fortæller noget om en given person. Begrebet er altså meget bredt og omfatter eksempelvis: navn, e-mail, telefonnumre, medlemsnumre, men også ting som tøjstørrelse og resultater i en turnering.

Give Golfklub skal til enhver tid beskytte og værne om de persondata vi får fra medlemmer, gæster, ansatte og øvrige samarbejdspartnere, så vi overholder de persondataretlige regler. Derfor pålægger vi også enhver, der har adgang til persondata i eller fra Give Golfklub at efterleve de retningslinjer der er angivet i denne instruks. Data må ikke kopieres eller videregives til personer, der ikke har legitim adgang til disse.

IT-instruks og instruks for Give Golfklub

Slettepolitik

Efter persondataforordningen skal personoplysninger slettes, når det ikke længere er nødvendigt at behandle oplysningerne for at opfylde det formål, som de er indsamlet til.

Formålet med denne slettepolitik er at fastsætte konkrete slettefrister for forskellige typer af personoplysninger, som Give Golfklub har om henholdsvis medlemmer, ansatte og samarbejdspartnere.

Databeskyttelsesforordningen indeholder hverken minimums- eller maksimumsperioder for, hvor lang tid personoplysninger skal eller må opbevares. Det er op til den dataansvarlige at vurdere, hvad der er den korrekte periode, dog vil anden lovgivnings bestemmelser have betydning for denne vurdering, eksempelvis forældelseslovens regler, bogføringslovens regler o. lign.

Slettepolitik for Give Golfklub

Privatlivspolitik

I forbindelse med dit medlemskab (omfatter også prøvemedlemsskaber) i Give Golfklub behandler vi en række oplysninger om dig.  Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 skal vi give dig en række oplysninger om, hvordan vi behandler dine data. Vi har derfor udfærdiget denne privatlivspolitik, hvor du kan læse nærmere om behandlingen af dine data, når du er medlem af Give Golfklub. Det er vigtigt for os at understrege, at vi alene behandler dine oplysninger til brug for dit medlemskab. Vi videresælger aldrig oplysninger om vores medlemmer til andre, ligesom vi ikke udleverer dine data til andre end beskrevet i denne privatlivspolitik.

Give Golfklubs privatlivspolitik