Generalforsamling 2025 - indkaldelse

Give Golfklub afholder ordinær generalforsamling

Mandag, den 24. november 2025, kl. 19.00 i Cafeen i Give Golfklub,

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

  1.       Valg af dirigent.
  2.       Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.
  3.       Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
  4.       Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingenter for aktive fuldtidsmedlemmer.
  5.       Forslag fra bestyrelsen.
  6.       Forslag fra medlemmerne.
  7.       Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  8.       Valg af revisor og revisor suppleant.
    9. Eventuelt

 

ad 3.     Revideret regnskab kan rekvireres på kontoret.

ad 4.     Bestyrelsen foreslår at kontingentet for aktive fuldtidsmedlemmer forbliver uændret.

ad 5.     Forslag fra bestyrelsen – vedtægtsændring § 4 kontingent:

Nuværende formulering:

Kontingent fastsættes af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling for medlemskategorien aktive fuldtidsmedlemmer. Bestyrelsen kan fastsætte andre medlemskategorier og kriterier for disse, her- under rettigheder til at spille på banen og kontingenter. Kontingenter opkræves ved bestyrelsens foranstaltning.
Kontingentrestance udover 3 måneder medfører eksklusion, medmindre bestyrelsen finder rimelig grund til at dispensere herfra. Genoptagelse af medlemskab kan først ske, når hele restancen er betalt.                    

Ændres til:

Kontingentet for fultidsmedlemmer fastsættes af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling. Dog kan bestyrelsen uden generalforsamlingens godkendelse hæve fuldtidskontingentet med op til 4% pr. år. Bestyrelsen kan fastsætte andre medlemskategorier og kriterier for disse, herunder rettigheder til at spille på banen og kontingenter. Kontingenter opkræves ved bestyrelsens foranstaltning.
Kontingentrestance udover 3 måneder medfører eksklusion, medmindre bestyrelsen finder rimelig grund til at dispensere herfra. Genoptagelse af medlemskab kan først ske, når hele restancen er betalt.

ad 6.     Ingen forslag indstillet.

Ad 7.    Ifølge vedtægternes § 6 skal 2 bestyrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode. Lis S. Madsen og Niels Alsted er afgående. Niels Alsted ønsker genvalg.

Bestyrelsen foreslår Niels Alsted og som nyt medlem Per Havgaard. Begge vælges til bestyrelsen for en 3-årig periode.

Ad 8.   Bestyrelsen foreslår genvalg af Partner Revision som revisor samt EY (Ernst & Young) som revisorsuppleant.

Ad 9.   Lodtrækning af gavekort i forbindelse med deltagelse i turneringer i sæson 2025.

På bestyrelsens vegne

Stephen Bihl
Formand

Kontorets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: kl. 10 - 14
Onsdag: Lukket
Torsdag: kl. 10 - 14
Fredag:  Lukket
Lørdag:  Lukket
Søndage og helligdage lukket 

Henvendelse kan i øvrigt ske på mail: info@givegolfklub.dk eller i åbningstiden på telefon 7573 9401