Ladies Section 2026

Velkommen til den nye sæson i Give Golfklubs Ladies Section.

Klubben har til formål at kombinere golfspil med godt socialt fællesskab, så alle nye og ”gamle” spillere lærer hinanden bedre at kende og således, at man gennem spil og samtale opnår mere sikkerhed i golfspillets regler og etikette. Ladies Section vægter humør, hygge og hjælpsomhed højt. Læs mere om Ladies Section her på siden.

Vi spiller om tirsdagen og har sæsonstart tirsdag d.  7. april kl. 16.

Vi har mere information om sæsonen 2026 og en kalenderoversigt over spilledagene for hele sæsonen.

OBS – Sommerudflugt til Tange Sø Golfklub lørdag d. 13.06.26 og mulighed for weekendtur til Hjarbæk Fjord 12.-13. september 2026. Sæt allerede nu et stort X i kalenderen!

De bedste golfhilsner fra

Anette, Connie, Karin, Signe & Susanne

Beskrivelse af Ladies Section

Navn og hjemmeklub

Give Golfklub Ladies Section (LS). Klubben er en selvstændig klub i klubben under Give Golfklub.

Formål

LS har til formål at kombinere golfspil med godt socialt fællesskab, så alle nye og gamle spillere lærer hinanden bedre at kende og således, at man gennem spil og samtale opnår mere sikkerhed i golfspillets regler og etikette. LS vægter humør, hygge og hjælpsomhed højt.

Medlemmer

Kvinder, som er medlem af Give Golfklub, kan spille med i Ladies Section, hvis man er fyldt 21 år. De første gange, man er med som ny spiller, kan man ønske en spilmakker. Nye medlemmer kan optages hele sæsonen, hvis ovenstående betingelser er opfyldt.

Økonomi

  • Medlemsgebyr 200 kr. pr. sæson.
  • Optages man efter halvdelen af sæsonen er gået, halveres beløbet.
  • Man kan spille med 1 gang uden at betale medlemsgebyr.
  • Match fee 35 kr. pr. gang.

Spilleplan

LS spiller normalt 18 huller tirsdag eftermiddag fra kl. 16.00 eller 16.30 fra ca. 1. april til 1. oktober. I begyndelsen af marts udsendes en mail til alle kvindelige medlemmer af Give Golfklub med en invitation til LS – vedhæftet denne beskrivelse. Skrivelsen skal også være på hjemmesiden. Inden sæsonstart offentliggøres et program med årets matcher, udflugter og andre relevante oplysninger.

Udvalg til at lede LS

Den daglige ledelse udøves sæsonen igennem af et udvalg bestående af 5 medlemmer af klubben. Udvalgsmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen. Der er mulighed for at blive genvalgt, man kan dog maksimalt sidde i udvalget i 4 år.

Årsmødet

Årsmødet er Give Golfklubs Ladies Sections øverste myndighed. Der afholdes årsmøde i forlængelse af sidste ordinære spilledag, som er sidste tirsdag i september.

Forslag, som ønskes drøftet på årsmødet, skal fremsendes skriftligt og skal være udvalget i hænde senest 14 dage før årsmødet.

Dagsorden inkl. evt. indkomne forslag tilsendes pr. mail senest 8 dage før mødet.

Dagsorden til mødet skal indeholde:

  1.       Valg af dirigent (udvalget har som regel et forslag)
  2.       Udvalgets beretning
  3.       Fremlæggelse af regnskab
  4.       Gennemgang af evt. indkomne forslag og evt. vedtagelse af disse.
  5.       Valg af bestyrelsesmedlemmer. 
    1. A-    Valg af revisor
      b) Valg af suppleant

      7. Hvad der kommer frem under evt. kan ikke gå til afstemning, men kun være idéer, meninger og ting til diskussion, som det kommende udvalg måske kan have gavn af.

       

Hvad der kommer frem under evt. kan ikke gå til afstemning, men kun være idéer, meninger og ting til diskussion, som det kommende udvalg måske kan have gavn af.

Der indkaldes til et ekstraordinært årsmøde, hvis der opstår noget helt specielt.

Hvis LS opløses, tilfalder evt. kassebeholdning Give Golfklub.                                                          Udarbejdet 07.10.25

Udvalget i Ladies Section

Signe Nielsen
Mobile: 2965 9570
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Connie Nielsen
Mobile: 2987 7184
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Susanne Støvring
Mobile: 2369 5758
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Anette Ebbe
Mobile: 2242 9089
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Karin Mikkelsen
Mobile: 2924 2822
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bodil Albrechtsen ( Suppleant )
Mobile: 2628 2590
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.