Pinseturnering i Give Golfklub

Engang imellem kunne det være rart, hvis man lige kunne spille et hul om … og det var der åbenbart en del golfspillere, der gerne ville, for ikke mindre end 112 spillere deltog i en sjov og anderledes turneringsform 2. Pinsedag i Give Golfklub.

Her blev der spillet greensome eclectic - en parturnering afviklet i 2 rækker, hvor begge spillere slog ud fra teestedet og derefter valgte, hvilken bold der skulle spilles videre med. Herefter skiftedes spillerne til at slå, til bolden var i hul eller de tildelte slag var brugt. Parrene spillede de samme 9 huller 2 gange og forbedrede parret resultatet på de enkelte huller i anden runde, så blev den bedre score tællende på scorekortet.

Turneringen var kun for medlemmer af Give Golfklub, og det var super dejligt med så flot en opbakning fra klubbens medlemmer. De mange golfspillere fyldte også godt op på banen, hvor der var dobbeltstart på mange huller, men på grund af turneringsformen var de første spillere allerede i klubhuset på under 3 ½ time og de resterende fulgte meget hurtigt efter. Faktisk var vi så tidligt klar til præmieoverrækkelse, at turneringens sponsor Karsten Kirsch, klubbens nye pro, måtte overlade uddelingen af de flotte præmier til turneringsledelsen, da han stadig var travlt optaget med undervisning i sit nye træningsstudie.

Udover præmier til de 5 bedste par i hver række, var der whisky eller rødvin til nærmest flaget i første slag på par 3 hullerne - og ramte man ikke dagen, så var der ekstra chancer i form af klappepræmier.

Scores lå utrolig tæt og derfor blev flere placeringer afgjort ud fra laveste handicap.

Resultater:

A-rækken (slagspil)
1. Brian Kvist/August Kvist, 32 slag
2. Kristian Jakobsen/Søren Jakobsen, 33 slag
3. Kim Harboe/Steffen Jepsen, 33 slag
4. Erik Jensen/Michael Bertelsen, 33 slag
5. Dorthe Hansen/Jesper Grohnheit, 33 slag
 
B-rækken (stableford)
1. Allan Jørgensen/Claus Karlskov, 28 point
2. Kirsten Lang Sørensen/Frank Sørensen, 26 point
3. Jane Pedersen/Allen K. Madsen, 24 point
4. Finn Bachmann/Lone B. Neupart, 24 point
5. Erik Amdi/Knud Kyndesen, 23 point
VinderProShoppenPinseturnering2019

Turnerings artikler

Powered by mod LCA